Kender du det, at du sætter nogle op på et piedestal? Du tænker høje tanker om en person, idoliserer el.lign.?
Jeg kender det helt sikkert. Både at jeg selv har sat personer op på et piedestal ex. kendte personer, personer jeg følger på SoMe, undervisere, folk i min omgangskreds mf.
Men jeg kender det også fra mig selv, at jeg er blevet sat op på et piedestal af kunder, omgangskreds mf..
Når jeg sætter folk op på et piedestal, er det stort set pga beundring – at de bærer et lys, som jeg ville ønske tændte sig i mig.
At sætte folk op på et piedestal ligger der en hvis risiko – en risiko for at blive skuffet, en risiko for at en illusion braser inden i dig/mig.
Bare se på kendte personer el.lign. hvis de træder ved siden af, bliver der hånet fordi de fejlede. Men hey lærer vi ikke at det ikke menneskeligt at fejle og hvad er det de fleste af os er bevidste om? – ingen er perfekte!
Så hvordan kan vi tillade os at gøre den kendte person umenneskelig og perfekt – er det ikke en illusion af de store?
Jeg har efterhånden afholdt mange arrangementer med mere eller mindre kendte personer – personer som jeg virkelig beundrer lige fra Simon Krohn, til Mette Holm, til Pernille Aalund, til Stig Pryds, til Helle Løvevild Golmann…
I alle disse møder var jeg selvfølgelig meget spændt og forsøgte at styre, at jeg var star struck….
Men jeg opdagede at mødet med disse skønne mennesker gav sig selv… for de var selvfølgelig helt nede på jorden, de var ikke oppe på et piedestal, de var menneskelige og de var perfekte uperfekte på hver deres måde…
Jeg har også prøvet at komme til ex koncerter, yoga worshops el.lign. og bliver skuffet. For nu har jeg jo fulgt den person længe og set hvor meget de kan via SoMe, men så var der pludselig ikke noget særligere ved personen, end hvad jeg kunne se og finde i mig selv!!!
Når det handler om hvad jeg selv har oplevet både som fysioterapeut, yogalærer og bare mig Trine. Så har jeg ofte mødt folk sige ”du er jo i god form”, ”du laver jo yoga hele tiden”, ”du ved jo hvad du skal gøre”, ”du spiser da ikke chokolade”…
Jeg ved alle hensigter og ord kommer fra hjertet og formodentlig beundring… Men hvordan kan man uden at kende den fulde sandhed, proppe en fiktiv sandhed ned over en anden person?
Det har ofte påvirket mig, for når jeg fortæller, at alt det du siger, faktisk er det modsatte hvad/hvem jeg er, ser jeg en skuffelse og nogle personer siger decideret også ”det tror jeg ikke på – du træner jo hele tiden” – igen hvor ved du det fra?
Jeg tænker, at disse overbevisninger vi har om hinanden i den grad er steget i takt med SoMe?
Jeg ser da helt klart også et modsvar til det perfekte på medierne i dag, men det kan så også gå hen og blive det nye piedestal hele tiden at skulle vise de uperfekte sider.
Hvad tænker du om det?
Når jeg sidder her og skriver om at sætte på et piedestal, mærker jeg, at det indebærer mindfullnes og psykologi.
Mindfulness = ikke at dømme/vurdere, nybegynderes sind. At sætte på et piedestal er ikke særlig mindfuldt, for det emmer af at dømme/vurdere hvordan jeg tror personen er, set fra mit verdensbillede.
Skyggearbejde = hvad handler det om i dig/mig, når vi sætter folk op på et piedestal, og hvad handler det om i dig/mig, når personen ikke lever op til det piedestal, vi har sat dem på?
Hvilken skyggeside møder du? En skygge side er en side af dig selv, som du ikke vil være med, men som du genkender i den anden person og derved reagerer på via modsstand/drama!
Skal vi så stoppe med at beundre – Næææ nej.
For i beundring ligger vores lyse skygge. Den lyse skygge er en side i dig selv som du ikke tillader at udfolde sig, men en side som du ved, du har.
I lyset vokser vi, i lyset får vi selvværd, uden lys er der intet mørke og i mørket er det her vi finder lyset.
Men lad os beundre og lad os være bevidste om, at vi alle har mørke og lyse sider. Lad os ikke fordømme, når en person ikke lever op til ens eget verdens billede. Lad os nu bare lade hinanden være, som dem vi er, med alt hvad det indebærer.
Jeg husker tydeligt en gang, jeg var på workshop med Ole Vadum Dahl.
Her skulle vi sidde over for et fremmede menneske og have øjenkontakt i 10 min.
Han guidede os ind i, at se bagved personen – han sagde at ”se med øjnene bag øjnene”.
Vi skulle se ind i øjnene på dette voksne menneske og se på barnet han/hun var engang. Uskyldigt, rent, sårbart, uden fordomme, smilende, let, frit, uden erfaring, uden tanker mm.
Det var en utrolig rørende og ren oplevelse… En befrielse at slippe illusioner, forestillinger, ideer, fordomme om hvad og hvem det menneske, jeg sad overfor var.
Jeg vil fortsætte med at beundre – og jeg vil øve mig i ikke at sætte folk op på et piedestal og jeg vil hjælpe folk med at tage mig ned af deres pidestal.
Tak for du læste med.
Jeg håber mit skriv har givet dig en ny eller gammel indsigt.