Åhh den kære Coronatid… Hvordan går det egentlig hos dig?
Tænk sig at lige nu er DU og JEG med til at sætte Verdenshistorie… Er det ikke for vildt at tænke sig – det synes jeg altså?
Nå, men dette Blog indlæg er et indlæg hvor jeg har JA hatten på… Så hvis du ikke har brug for det lige nu, så er det helt ok, at du ikke læser videre…
Da Danmark lukkede ned – husker jeg – at jeg nærmest klappede i mine små hænder (forstå mig nu ret).
Men jeg tænkte, det her bliver et spændende og KÆMPE ADFÆRDSPROJEKT, det er jo for crazy…
Ja, sån’ er jeg.
Jeg er ret nysgerrig på ADFÆRD, min egen inklusiv OG andres…
Det er en stor del at mit arbejde som fysioterapeut, yogalærer og Oppe Guide, at beskæftige mig med adfærd, ligger fuldstændig på rygmarven og jeg kan ikke lade være.
Jeg har tilegnet mig mange redskaber/strategier gennem tiden, helt fra jeg skrev mit Bachelorprojekt i fysioterapi, hvor klappen gik ned og jeg gik i sort, til nu at forstå nogle af de psykologiske principper i hvad pokker det handlede om i mig dengang.
Til nu at være nysgerrig på min egen adfærd i nuværende situationer, hvor noget giver modstand fysisk som mentalt.
Jeg ved nu, at min adfærd fortæller meget om, hvordan jeg EGENTLIG har det. Ret spændende.
Vi reagerer alle forskelligt, af mange forskellige årsager, og ingen af os moderne mennesker, har været i en så verdensomspændende krisesituation før.
Vi kender jo slet ikke os selv og vores mønstre i sådan et tilfælde, det rammer jo fuldstændig ind i vores eksistensgrundlag.
Det jeg observerer som går igen i frustrationen, frygten, afmagten, angsten mm. er tabet af KONTROL samtidig med, at vi ikke selv har taget valget om, at DK – ja hele verden – skulle lukke ned.
Det er jo i den grad et tab af FRIHED, der her er sket os… og hvad er frihed egentlig for dig?
Frihed er helt sikkert forskelligt for den enkelte – der er ikke noget rigtigt eller forkert.
For mig er frihed bl.a.:
Faste rammer/regler…
hmmm det overrasker faktisk mig selv, da jeg jo elsker, at jeg selv kan sætte min dagsorden, at jeg selv kan vælge, selv bestemme hvornår og hvordan jeg skal gøre hvad, og hvem jeg skal være sammen med.
Jeg kan nærmest gå i modstand hvis nogle kræver noget af mig – som ikke giver mening for mig.
Ligesom med det lille barn (som stadig bor i os alle), kommer der faktisk RO i mig, når der bliver sat regler op, der netop giver mening.
Jeg kan give et eksempel på mit første arrangement, hvor jeg stod for at lave Yoga og Vinterbadning.
Det blev til et stort virvar, da vi nåede til saunaen og folk strøg ind og ud. Nogle hoppede i vandet som det første, nogle stod og afventede og al RO forsvandt. Hele set-uppet var en stor forvirring.
Jeg tog hurtigt ved lære og til mit næste arrangement, var jeg meget tydelig over for mine deltagere. Tydelig ifh.t. hvordan de skulle forholde sig, og hvornår vi gjorde hvad.
Det betød at deltagerne ikke var usikre og utrygge, men at de vidste præcis, hvad de kunne forvente i det givne øjeblik.
Netop dér opstod der RO.
Det synes jeg langt hen ad vejen, at regeringen og sundhedsstyrelsen har formået – at bevare roen. De har været tydelige i de nye regler som skulle implenteres i samfundet.
Dér hvor jeg synes, at have været udfordret personligt, og hvor jeg har været usikker og frustreret, har været i forbindelse med mit arbejde som fysioterapeut og i forbindelse med min rejse til Bali (som BLEV aflyst).
Mht. arbejdet har jeg hele tiden skullet vurdere om patienterne var kritiske nok til at være berettiget behandling. Der har ikke været noget konkret forbud og jeg har skullet foretage faglige skøn. Det har skabt uro i mig, da usikkerhed og frygt for at gøre noget forkert ifht pandemien har truet min samvittighed sundhedsfagligt.
Mht. min rejse til Bali, sad min mand og jeg, med en konstant knude i maven, om vi skulle vælge af tage af sted eller ej med risikoen for at strande derude eller miste vores penge.
Heldigvis tog udenrigsministeriet beslutning om – og alligevel var det vævende – at de frarådede alle unødvendigte rejser (altså de forbød det ikke – det var ikke konkret og uroen blev skabt i mig). Først da grænserne blev lukket og alle fly blev indstillet, var der ikke en option.
Det gav RO…
Så selv om jeg gerne vil vælge og vrage i mit eget liv – så synes egentlig, at regler, med mening, er med til at skabe RO… og bl.a. RO for mig er = frihed.
Et andet eksempel jeg vil dele er fra min ferie til Den Dominikanske Republik. Den er lidt sjov og sigende om hvordan vi er som danskere.
Min mand og jeg var på bådtur ud til den skønneste bounty ø.
Da vi lagde til i strandkanten, begyndte turisterne på båden at hoppe ud over kanten.
De ville hurtigt ind på øen, da det gik for langsomt at gå ned ad trappestigen.
Pludselig råbte guiden: ” Stop Stop – I har så mange regler i DK, og dem skal vi også følge herovre ellers risikerer jeg at miste mit arbejde”.
Lige dér slap virvaret, og vi lænede os alle tilbage, accepterede og ventede til det blev vores tur.
Der blev RO.
I processen hvor nogle eller noget tager beslutningen for os, om det er i en skilsmisse, fyring, at miste en kær til en ulykke, blive syg el.lign. ligger der en stor grad af ACCEPT.
Accept er IKKE stagnation og at give op. Accept er, at kunne være med det, der er uden at gå i stykker af det.
Det er i accepten, du slipper modstanden – i modstand er du nede i energi, i modstand kan du ikke skabe noget. I modstand stagnerer du. Det er helt ok at være nede… det er bare vigtigt, at du ikke bliver der og derved tillader acceptprocessen.
Jeg kan til hver en tid spørge mig selv, om:
- jeg kan gøre noget ved situationen (det kan jeg ikke her, når vi taler om den konkrete pandemi andet end selvfølgelig at følge retningslinjerne fra dem, der er kloge på det givne område og have tillid til processen)
- hvis jeg ikke kan det gøre noget ved situationen, så må jeg flytte mig (fysisk eller mentalt) og hvis det heller ikke er en mulighed, så er det eneste tilbage
- ACCEPTEN = At kunne være med det der, uden at gå i stykker OG derved få det meste ud af den givne nuværende situation.
Det synes jeg i den grad, der er rigtig mange, der har formået i denne tid.
At få det meste og bedste ud af situationen – jeg mener virkelig det også skal huskes at fremhæves.
Hvad en krisesituation også kan medføre.
Jeg har hørt om mange virksomheder, der er vækstet i denne periode
Jeg har hørt om psykisk syge, der har kunnet håndtere deres angst bedre, fordi nu møder de ikke så mange mennesker, når de er ude på åben gade + at de har sluppet det ubehag, som de kan møde i forbindelse med at skulle afvise et kram
Jeg har hørt om folk som har fået endnu mere bevidsthed om, at de fylder deres hverdag op til randen, og at det er det, der har stresset dem så længe.
Du har sikkert også nogle positive og opadgående historier fra denne tid, ikke?
Men nu er jeg nysgerrig på:
– Hvad du har givet plads i denne tid? – Eller hænger du mon fortsat fast i fortiden om hvad vi kunne før, eller hvad der burde være gjort mm.?
Det er helt ok hvis det fortsat er et spørgsmål, der ligger. For det er svært for vores eksistens at forstå og det er jo stadig så nyt for os.
Men JEG er faktisk mere tilhænger af:
- HVAD VI HAR LÆRT – hvilken indsigt har vi fået?
- HVAD HAR JEG LÆRT – hvilken indsigt har jeg fået?
- HVORDAN VIL JEG BEVÆGE MIG HERFRA og ikke mindst
- HVAD ER JEG TAKNEMMELIG FOR?
Jeg er vild med, at Brostrøm og Statsministeren gennem hele forløbet har været meget klare:
”Vi kommer til at begå fejl”
”Vi tager det fulde ansvar”
Det har lukket mange journalisters munde, er jeg sikker på. For der har ikke været noget drama at koge suppe på og DET HAR GIVET RO, synes jeg.
Så hvad er UDSIGTEN i alt det her… ?
INGEN ved det – INGEN kan sige det 100% – og det giver ikke RO! For er der noget som vi mennesker ikke trives med, så er det uvished…
Men det er igen her, at det er en ret vild situation, for hele verden gennemlever dette nu. Vi er ikke alene, vi gennemlever alle den samme tid. Tænk på hvor meget der bliver at tale om…
TIL SLUT VIL JEG BLOT MINDE DIG OM, at det er så vigtigt, at huske sig selv på, hvor kan jeg SELV skabe RO i UROEN, så jeg kan opretholde så meget af min frihedsfølelse som muligt?