Jeg ved ikke med dig, men det her er tilsyneladende noget, der stadigvæk er udfordrende for mig?!!
Ja, jeg står sågar og vejleder patienter, yogier mv. i at lytte til kroppen, respektere den, mærke efter og rette ind på kroppens anbefalinger. For kroppen lyver aldrig!
Og alligevel har jeg stadig svært ved at mærke og lytte til hvad min krop fortæller – eller er det fordi jeg har modstand på den!?
Jeg synes egentlig, at jeg var nået ret langt og alligevel dominerer gamle mønstre som ivrighed, begejstring, glæde, så gerne at ville osv. Det lyder umiddelbart som positive mønstre, meen i mit eksempel har det ført noget andet med sig – og dog!?
Siden Coronaen lukkede Danmark ned og jeg derved måtte lukke min fysioterapiklinik har jeg dårligt kunne gå!
Jeg har haft så mange smerter i mine hæle, fødder og lægmuskler!?
Wauw, jeg har aldrig oplevet lignende… Jeg har mange gange haft smerter i ryggen, men det her, det har været helt vildt.
Jeg har været nødsaget til at sætte mig – som i at sætte mig ned og blive groundet!
Når jeg skal se på denne situation med mine fysioterapeutiske øjne.
Så har jeg overbelastet mine muskler.
Jeg vandt 3 måneders gratis træning fra januar til april.
Det er mere end 6 år siden jeg virkelig har gået til den og trænet på denne måde og sammen med andre.
Jeg har holdt mig i gang med løb, gåtur med hunden, selvtræning derhjemme med kettelbells og så almindelig hverdags bevægelse, som jeg laver meget på mit arbejde.
Denne træning bestod af en del hop…
Følelsen af ikke at kunne styre min krop i disse nye og alligevel kendte bevægelser var mærkelig, og jeg var lidt rystet! Jeg blev meget berørt over det, da jeg tydeligt mærkede, at jeg ikke har haft overskud til at tage mig af mig!
Jeg kom dog hurtig efter det, og det var så skønt at bevæge sig på denne vis, med musik og sammen med andre og for min egen skyld.
En fantastisk stemning og begejstring på holdet.
Jeg røg tilbage til dengang hvor jeg bevægede mig for sjov, fordi jeg elskede det og ikke fordi jeg skulle holde mig i form, være stærk osv. Jeg blev glad, rigtig glad for at have fundet den side frem igen!
Jeg er god til at rette ind, at få styr på teknik og så er jeg med indenfor kort tid.
Der var bare lige det minus, at mine muskler og sener har slet ikke været gearet til det, de har ikke været stærke og udholdende nok, og endnu engang lagde jeg for hårdt ud, da jeg blev ivrig og begejstret!
Smerterne begyndte at lure og jeg valgte – igen – at overhøre, da jeg overbeviste mig selv om, at det var ok – og jeg var så glad – og ja mange omkring mig har jo en tendens til at sige: ”Jamen du er da i god form. Du er da vant til at træne” osv. Men ingen ved jo reelt set ikke om deres påstande er sande, men jeg bliver påvirket af det og strammer mig an (fjollet JA – og det tager jeg til efterretning) !!!???
SÅ ups ups ups Trine – you did it again!
Hvis jeg skal se på denne tilstand i mine fødder og ben ud fra en mere kropsterapeutisk vinkel/den kropslige intelligens så eskalerede mine smerter jo fuldstændig, da jeg stoppede med at arbejde pga nedlukningen!
Wauw, jeg er sikker på at min krop ville have mig til at sætte mig ned som i NU! Jeg skulle groundes.
- Fødder handler om vores evne til at stå i livet. At vi kan holde fast i dem vi er.
- Underbenene handler om et sikkert ståsted i livet. De udsættes for et enormt pres af hele kroppens tyngde og balancepunkt.
Spændte muskler i ben kan handle om, at det har været svært at “stå fast”, at vi har kæmpet for at få lov at være os selv! Overspændte ben kan hæmme os i vores fleksibilitet, spontanitet og evne til at forandre os.
En klog kvinde spurgte mig: “Hvad løber du fra?” – MIG!?
Det har været endnu en berigende process for mig. At opdage mig selv, mine mønstre og fortællinger.
Jeg har nemlig en tendens til at synes, at der er da altid lidt mere jeg kan gøre eller præstere. Jeg skal da være på, et skridt foran, hvad skal det næste være, den næste idé… Jeg må da…
Men HEY… hvad er det nu jeg underviser… at kunne være med det der er. RO!
Så selvom jeg underviser i alle disse ting og ved en masse, så kommer jeg altså fortsat selv ud på dybt vand… Især når jeg ikke tillader mig, at være mig, uden at gøre… det ligger så dybt i min dna… Så det der er vigtigst for mig, det er, at jeg opdager mig selv! For når jeg opdager mig, så udvikler jeg mig, så tager jeg den nye og stadig gamle indsigt med mig.
Jeg ved, at jeg skal slippe speederen… jeg ved det.. men dér ligger frygten… frygten for ikke at gøre det godt nok… frygten for at blive glemt… frygten for ikke at have gjort en forskel… Og her handler det så for mig om, at gå ind og se på hvad al den frygt handler om???
Det som jeg ser, er at al den frygt, er båret op på ydre faktorer og andre mennesker!
Interessant ikke? – For jeg ved i dag, at hvis jeg er så afhængig af, at andre skal definere om jeg er god nok, om jeg bliver glemt, at jeg har gjort en forskel – ja så har jeg jo en kæmpe udfordring.
For det er ikke de andre, der skal definere dette. Det er mig – ja mig – fuldstændig mig selv!
Så en opsummering på det jeg har lært i denne nedlukning er, at jeg endnu engang skal tage hånd om mig. Min ivrighed, begejstring og nysgerrighed er rigtig positiv… meen engang imellem skal jeg altså liige tøjle mig selv med kærlig venlighed og vende al den ivrighed, begejstring og nysgerrighed indadtil…
Jeg vil takke dig for du læste med.
Jeg håber, at mit skriv har givet dig en indsigt i, at din krop fortæller dig meget mere, end du måske tillægger den.
Og at selv “sådan én som mig”, som arbejder som fysioterapeut og yogalærer, sagtens kan fare vild, op til flere gange.
Jeg håber du derigennem, giver dig selv credit for alt det du gør og ER?
For det at lytte og mærke hvad kroppen vil os, er svært og vi er ikke opdraget til den kompetence, da vi er hovedmennesker her i Vesten – vi fungerer meget som HUMAN DOINGS.
Vi er dog på vej i retning af at blive mere kropslige – fordi kroppen som vi bor i står af for rigtig mange i dag. Vi er helt sikkert mere på vej til at blive HUMAN BEINGS!
Det som jeg ser, i hvert fald for mit eget vedkommende… er, at selvom jeg synes, det meste jeg laver er med glæde, begejstring, lyst og nysgerrighed – så er der altså en begrænsning for HVOR MEGET jeg kan holde til! – og det er helt okay.
De kærligste hilsner fra mig
Trine